LANG YARNS Noble Nomads
310,00 kr. – 782,00 kr.
BEMÆRK: Garnet er bestillingsvare, derfor forekommer der længere leveringstid end på øvrige varer. Du kan regne med ca. 1 uges leveringstid.
Komposition: 100% Cashmere, Yak eller Cameluld fra Mongoliet
Strikkefasthed: Ca. 17 masker pr. 10 cm på pind 4,5-5. Strikkes rigtig fint med en tynd følgetråd. Strikkefastheden med f.eks. silkmohair eller tynd alpaca lace er ca. 15-17 masker på pind 5.
Løbelængde: Ca. 200m pr. 100g
Vaskeanvisning: Håndvaskes, alternativt skånsomt uldprogram – tåler centrifugering i maskinen
Garnet kommer i tre kvaliteter; Cashmere, Yak og Camel. Alle tre kvaliteter har samme strikkefasthed og løbelængde. Det egner sig rigtig godt til beklædning, men er også godt til tykke sjaler og tørklæder. Dog anbefaler jeg ikke at bruge camelulden til tørklæder.
Vil du fx. strikke ‘Sophie Shawl’ fra Petiteknit, skal du bruge følgende mængder til de tre størrelser:
Største størrelse: 3 fed
Mellemste størrelse: Her er der lige knap nok med 2 fed. Derfor er min anbefaling at bruge 2 fed og strikke dem fuldt op. Det betyder at du kan strikke halvdelen af sjalet på sektionen med udtagninger, indtil du lige knapt har brugt det ene fed helt op, og derefter strikke sektionen med indtagninger med det andet fed. Du har stort set ingen rester, og ender med et sjal som vil være stort set tilsvarende den mellemste størrelse.
Mindste størrelse: Her skal du også bruge 2 fed, hvorfor jeg vil anbefale dig at bruge garnet op, tilsvarende beskrivelsen for den mellemste størrelse, og undgå spild af det gode garn.
På billederne er strikket hhv. ‘Sophie Shawl’ i én tråd ‘Yak’ fv. 0003 og ‘Sweater no. 11’ fra ‘My Favoritethings Knitwear’ i én tråd Yak fv. 0001 med én tråd Kid Seta fv. 405
Noble Nomads er grundlagt af brødrene Munkhbold og Tselmeg Bold, som begge har dybe rødder i det nomadiske samfund. Afledt af ønsket om bæredygtig og dyrevenlig produktion, kan disse kvaliteter spores tilbage til deres oprindelse i Omnogovi-provinsen, ved foden af bjergkæden Dund Sayhn. Banderolen på garnet er forsynet med en QR-kode under begrebet ‘Trace your yarns’ og ved at scanne koden med din telefon, kan du spore garnet tilbage til dets oprindelse. Det er autenticitet, når det er allerbedst – og vælger du én af disse kvaliteter til din næste favorits sweater, vil du strikke en sweater, som du kan bruge resten af dit liv.
Produktionsforholdene hos Noble Nomads er så bæredygtige som overhovedet muligt og alle fibre håndsorteres. Det faktum at temperaturen på sletterne i Mongoliet svinger fra +40 grader om sommeren til -40 grader om vinteren, giver de forskellige uldkvaliteter en helt exceptionel isoleringsevne som tilpasses sig efter de faktiske forhold.