PETITEKNIT ‘Novice Sweater’
45,00 kr.
Ikke på lager
Ikke på lager
BEMÆRK: Alle opskrifter er i trykte eksemplarer, og sælges kun sammen med tilhørende garn. Opskriften sendes sammen med den øvrige ordre.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 (128) 138 (149) 161 cm
Længde: Målt midt bag uden halsrib = 54 (55) 57 (60) 62 (64) 65 (66) 68 cm
Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 5,5 mm medmindre der bruges Magic Loop-teknik
Garnforslag:
Garnforslag 1: Der strikkes med 2 garnkvaliteter på samme tid: 300 (350) 350 (400) 450 (450) 500 (550) 600 g Jensen fra Isager Yarn (50 g = 125 m) strikkes sammen med 100 (100) 125 (125) 125 (125-150) 150 (150) 175 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) (denne kombination er vist på billederne i hhv. farve 0 og 6). (eller en hvilken som helst anden silkmohair)
Garnforslag 2: Der strikkes med 2 garnkvaliteter på samme tid: 400 (450) 450 (500) 600 (600) 650 (700) 750 g Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50g=100m) eller Northern Lights fra BC Garn (100g=200m) strikkes sammen med 100 (100) 125 (125) 125 (125-150) 150 (150) 175 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) (denne kombination er vist på billederne i hhv. farve 0 og 6). (eller en hvilken som helst anden silkmohair)
Garnforslag 3: Der strikkes med 1 garnkvalitet: 250 (300) 350 (350) 400 (400) 450 (500) 550 g Kos fra Sandnes Garn (50 g = 150 m) eller 300 (400) 450 (450) 500 (500) 550 (600) 650 g ECO Soft fra Isager Yarn (50g=125m)
Et par ord om garnkombinationer: Strikker du en sweater i én garnkvalitet, vil du opnå et let løst og luftigt resultat, som er blødt og let at have på. Strikker du med to garnkvaliteter, vil du opnå et fastere og lidt mere robust resultat.
Denne opskrift er på dansk.
Novice Sweater er skrevet særligt henvendt til den nye strikker. Opskriften er udførligt skrevet uden forkortelser.
Novice Sweater strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib.
Novice Sweater har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire omgange jævnt fordelt på bærestykket.
Størrelsesguide og mål
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.
Sværhedsgrad: ★ (1 ud af 5)